Danske missionsorganisationers fremtid

Dato og sted: Mandag d. 18. november 2019 kl. 10:30-15:00 i Bethania, Ryttergade 3, 5000 Odense

Baggrund: På efterårsrepræsentantskabsmødet 2018 blev diskussionen om danske missionsorganisationers fremtid rejst. Statistikoplysningerne for missionsorganisationernes medlemstal, indsamlinger og antal udsendte peger på behovet for at udvikle danske missionsorganisationer, så de også i fremtiden kan være del af kirkens verdensmission på en relevant og nutidig måde. Antal medlemmer, bidragydere og frivillige i organisationerne er i løbet af de seneste tre-fire år faldet med over 20%. Gaveindtægterne er tilsvarende faldet med 11% i samme periode, ligesom andelen af offentlige tilskud er også faldet.

Som status er nu, er der omtrent 24.000 medlemmer i 30 danske medlemsorganisationer, 8.000 + frivillige, og 208,2 mill. kr. som stilles til rådighed for global mission og udvikling. Der var i 2017 i alt 148 langtidsudsendte og 119 korttidsudsendte, og organisationerne brugte 67,7 mill. kr. til aktiviteter sammen med partnerkirker. Heraf andrager nødhjælp og udvikling 37,9 mill. kr. og menighedsarbejde og evangelisation 29,8 mill. kr.

I det bredere kirkelige bagland – specielt i en bred folkekirkelige sammenhæng – er forståelsen af global mission ikke særlig udfoldet. Det samme gælder i høj grad den bredere offentlighed, hvor forståelsen af global mission er uden nogen stor dybde eller forståelse. Dette betyder, at danske missionsorganisationer er under pres i forhold til deres fremtid og berettigelse.

Dagen vil forme sig som en vekselvirkning mellem korte oplæg, rundbordssamtaler og plenum.

Program:

Velkomst og introduktion v. Poul Erik Knudsen og Jonas Adelin Jørgensen

  • Jonas Adelin JørgensenMotiver for forandring: En bibelsk forandringsteori
  • Andreas Østerlund Nielsen (Helsyn)DMRs missionsdokument – introduktion til dokumentet og begrundelse for temaerne
  • Henrik Engelbrekt Refshauge (Mission Afrika) Case: Mission Afrika – på vej mod fremtiden
  • Birger Nygaard (MKR)Organisationsudvikling i missionsorganisationer: Hvad skal dø, hvad skal vi lade leve, og hvor ser vi håb for fremtiden?

I forbindelse med mødet vil der desuden være en tak til afgående generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen fra bestyrelsen.

 

Tilmelding:

Tilmelding til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest 6. november 2019

SIDSTE NYT

DMRs efterårsrepræsentantskabsmøde 18. november 2019

Onsdag, 2. Oktober 2019

Danske missionsorganisationers fremtid Dato og sted: Mandag d. 18. november...

Engageret generalsekretær søges til Dansk Missionsråd med start 1.1. 2020

Onsdag, 2. Oktober 2019

Engageret generalsekretær søges til Dansk Missionsråd med start 1.1. 2020 Har...

Modtag Det Danske Missionsselskabs historie

Mandag, 8. April 2019

Modtag Det Danske Missionsselskabs historie SUBSKRIPTIONSTILBUD DET DANSKE MISSIONSSELSKABSHISTORIE v....

Tilmelding til nyhedsbrev

Bestil Ny Mission

logo neg

Følg med på

facebook

 

Dansk Missionsråd | Peter Bangs Vej 5B | 2000 Frederiksberg | Tel:+45 3961 2777 | E-mail: dmr@dmr.org
Bankkonto til bidrag: Danske Bank reg.nr. 4190 konto 10850789